Referat af møde i Den Tofarvede Studiegruppe onsdag den 10. oktober 2012
Indsendt af: Niels Hjersing - 11.10.2012
 
Indsend en kommentar
 

 

6 deltagere fra Studiegruppen.

Takningsgruppen har nu afholdt to møder og mødes igen onsdag den 7. november kl. 18.30.

Niels Hjersing erindrede forsamlingen om, at alle medbringer materiale, de selv arbejder med, til mødet i forbindelse med NORDIA 2012 lørdag den 3. november kl. 10. Man kan også vise materiale ved de opstillede rammer.

Aftenens emne:  ”Man tager en pose mærker,typisk 4 eller 8 øre, og hvad gør man så ?”

Niels Hjersing gav et svar og beskrev de muligheder, man hver især har, for på fornuftig måde at inddele en større mængde mærker i mindre efterhånden ”velkendte dele”.  Herved udvider man sit kendskab til forskellige serier og kan nærme sig en egentlig pladning af så mange mærker som muligt. Deltagerne supplerede med egne erfaringer og gav gode råd.

Næste møde er onsdag den 14. november 2012 kl. 18.30, hvor emnet er ”De tidlige tryk af 12 og 16 øre”. En oplægsholder efterlyses.

Niels Hjersing